Guide: Sådan vælger du den rette LED-pære
Skrevet 21. september 2021
Vi har alle prøvet at stå i en butik eller sidde online og lede efter den helt rigtige pære. Det kan ofte føles uoverskueligt, da der findes mange forskellige typer af LED-pærer på markedet i dag.
Der er så mange forskellige størrelser, former og så videre, at det er fristende at give op og købe den første, du finder. Dog er dette ikke altid den bedste idé. Derfor finder du her flere gode råd til valg af den rigtige LED-pære. Hos PlusLED finder du mange forskellige LED-pærer, da de forhandler alt i led lys.
Hvorfor købe LED-pærer?
Men hvorfor bør du overhovedet vælge LED-pærer i stedet for traditionelle pærer såsom halogenpærer, glødepærer og sparepærer?
For det første er LED-pærer de mest energieffektive pærer på markedet i dag. For det andet er LED-pærer den mere omkostningseffektive løsning på lang sigt. Det er gældende selvom, at LED-pærer koster mere sammenlignet med de andre traditionelle pærer. Endeligt har LED-pærer en betydeligt længere levetid.
Derfor vil du ved at købe LED-pærer i stedet for andre typer af pærer spare dig selv for penge og hjælpe med at beskytte miljøet på samme tid. Ikke nok med at du kan opnå en årlig besparelse på elforbruget med LED-pærer, så skal du altså heller ikke skifte dine pærer nær så ofte.
3 gode råd til valg af de rigtige LED-pærer
I og med at der er et stort udvalg af LED-pærer på markedet, kan det hurtigt blive forvirrende. Disse 3 gode råd kan hjælpe dig med at beslutte, hvilken pære der er den bedste for dig.
1. Vælg en pære med den rigtige sokkel
LED-pærer findes med forskellige typer af sokler. Derfor bør du til at starte med undersøge, om pæren har den rigtige sokkel. Det skal du tjekke, så du er sikker på, at pæren passer til din lampe.
Langt de fleste LED-pærer er forsynet med en sokkel, så du let kan udskifte din gamle halogenpære med en LED-pære. Men selvfølgelig skal du altid tjekke pærens pakke, så du ikke ender med at købe den forkerte.
2. Tjek lumen i stedet for watt
For at tjekke en pæres lysstyrke skulle du førhen tage et kig på watt. Men i dag skal du i stedet kigge på lumen, når det kommer til LED-pærer. En LED-pære benytter sig nemlig ikke af særligt mange watt, når den producerer lys.
Dette betyder, at lumen giver dig et langt mere præcist tal i forhold til den faktiske lysstyrke. Derfor bør du altid tage et kig på lumen i stedet for watt ved valg af en LED-pære til din bolig.
3. Vælg farvetemperatur
Du kan også finde LED-pærer med forskellige farvetemperaturer. Farvetemperaturen beskriver helt generelt, hvor koldt eller varmt en pæres lys er. Dette bliver vist med hjælp fra kelvinskalaen. Varmere lys har en lavere score, mens koldere lys har en højere score.
Hvis du mangler en eller flere LED-pærer til dit hjem, vil det typiske valg være en pære med et varmere lys. Dog kan du selvfølgelig også sagtens vælge en LED-pære med et koldere lys. Det kommer helt an på dine ønsker og behov.
Har du noget at sige?
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.