Guide: Fra watt til lumen og andre begreber

Fra Watt til Lumen – hvad er forskellen?

Med skiftet fra glødepæren til mere energivenlige pærer, som LED-pæren, sker der også et skift i de enheder, hvormed vi udregner pærens kapacitet. Fra at regne i watt regner vi nu i lumen. Men hvad er egentlig forskellen? Og hvordan går vi let over til de nye enheder?

 

Watt angiver lyskildens energiforbrug. På trods af dette har man ofte gået ud fra antal watt, når man har villet opnå en bestemt mængde lys. Dette ud fra devisen at disse to måleenheder går hånd i hånd – og en pære med et bestemt energiforbrug må nødvendigvis udsende en tilsvarende mængde lys.

Selvom dette kan være tilfældet, er man med de energibesparende pærer gået over til at regne direkte i lumen. Lumen er et udtryk for lysstrømmen – altså mængden af lys, som en pære udsender. Når du vælger en pære ud fra lumen, skal du være opmærksom på, at lysstrømmen med tiden kan falde en anelse. Dette er gældende for alle slags pærer, men da energivenlige pærer har en meget længere levetid end en normal glødepære, bliver det nu en faktor, som man bliver nødt til at medregne, når man indkøber sine pærer. Sørg derfor altid for at vælge en lumenværdi lidt højere end den du gerne vil opnå.

Ved at bruge skemaet nedenfor, kan du dog være sikker på at få en pære med mindst lige så stor lysstrøm som din gamle pære.

15 watt => 140 lumen

25 watt => 250 lumen

40 watt => 470 lumen

60 watt => 800 lumen

75 watt => 1.050 lumen

100 watt => 1.520 lumen

Info: Med glødepærer regnes der i watt, mens lumen typisk bruges til A-pærer, LED-pærer samt halogenglødepærer. 

Ud fra disse tal, kan du roligt udskifte dine gamle pærer til nye, mere energivenlige.

 

Energieffektivitet

Når du snakker watt og lumen, er også begrebet energieffektivitet relevant. Her udregnes antal lumen pr. watt (lm/watt). Dette er et udtryk for, hvor meget lys der bliver skabt for den forbrugte energistrøm.Hvis en pæres energieffektivitet er høj, er det enten et udtryk for at pæren har et lavt energiforbrug eller en meget stor lysstrøm. Et eksempel på det sidste er lysstofrøret, der især har en meget høj energieffektivitet på grund af sit kraftige lys. Her udnyttes energieffektiviteten altså kun til fulde, når den bruges på steder, hvor du rent faktisk er brug for et kraftigt lys – ellers er LED-pæren mindst lige så god.

Alligevel er energieffektiviteten en rigtig god måler for, hvor energivenlig en bestemt type pære er. Derfor udregnes en pæres energiklasse også efter denne måleenhed (se mere under “Guide: hvad betyder energiklassen?”

 

Retningsbestemt lys

Pærens lumen er et udtryk for, hvor meget lys pæren tilsammen udsender i alle retninger. Denne enhed skal altså revurderes, når der er tale om retningsbestemt lys.

Når man siger retningsbestemt lys, taler man normalt om spots. Spots udsender modsat den normale, pæreformede pære ikke lys i alle retninger – men derimod oplyser den kun et mindre område. Dette bruges ofte under køkkenskabe, når man kun vil oplyse køkkenbordet nedenunder og ikke hele rummet – og nogle gange bruges spots i læse- eller arbejdslamper, når man vil have sit “arbejdsområde” særligt godt lyst op.

Da der er anderledes betingelser for retningsbestemt lys, er der selvfølgelig også andre enheder at måle lyset i. I stedet for lumen fortæller enheden Candela, hvor meget lysstrøm pæren udsender i det belyste område. Lysvinklen måles i grader og fortæller, hvor stort en vinkel lyset dækker (således giver en høj lysvinkel et stort belyst område og en lav lysvinkel et lille belyst område).

 

Farvetemperatur og farvegengivelse (Ra og Kelvin)

Når detaljerne er vigtige er det også vigtigt at farverne træder naturligt frem. Det er heller ikke fedt, når lyset i stuen giver én et blåligt skær i huden. Derfor kan du med fordel se på en pæres farvetemperatur og farvegengivelse.

Farvegengivelse angives i Ra. Naturligt dagslys har en farvegengivelse på 100 Ra. Dette er det mest optimale og retvisende lys, der findes – så jo tættere en pærens Ra-værdi kommer på 100, jo bedre gengives farver og detaljer i det oplyste rum. Her kan de gamle, ikke-energivenlige pærer bedst følge trop med en farvegengivelse på op til 99 Ra. LED-pærer og lysstofrør kan stadig kun delvist følge med; deres Ra-værdi når i bedste tilfælde 95.

 

Farvetemperaturen oplyses i Kelvin. Den optimale farvetemperatur estimeres normalt til 2700 Kelvin. Denne masse giver et varmt og behageligt lys – og jo højere Kelvin-værdien er, jo koldere et lys giver pæren. Her svinger lysstofrøret mest med en farvetemperatur på op omkring 8.000 Kelvin – de fleste pærer kan dog fås med den optimale Kelvin-værdi omkring de 2700.

 

Sokler

Soklen er fundamentet, og den del, som du skruer eller skubber ind i selve lampen for at få elektrisk kobling fra lampen til pæren. Der findes et hav af forskellige sokler, og det er vigtigt at være opmærksom på, når du skifter til mere energivenlige pærer. De fleste nye lavenergipærer kan fås med nøjagtigt samme slags sokler som glødepærer og halogenpærer. Det handler altså bare om at finde ud af, hvilken sokkel du har brugt før. I denne illustration kan du se tegninger af de mest populære sokler. De er gengivet i størrelse 1:1, så du kan sammenligne med dine nuværende pære og genfinde den rigtige størrelse og type sokkel, når du skal skifte husholdningens pærer. Du kan også se vores oversigt på forsiden, hvor du kan se hvor du kan købe de rigtige størrelse pærer.