Hvad er et lysstofrør?

Når store rum skal oplyses, er lysstofrøret en god løsning. Det skaber masser af godt og kraftigt lys og er samtidigt relativt energibesparende. Brug for eksempel lysstofrør i dit store køkkenalrum, hvor der skal bruges masser af lys – så kan du måske nøjes med én lampe i stedet for fem.

 

I de seneste år er lysstofrøret også blevet opgraderet kraftigt. Lyset fra de gamle lysstofrør flakkede ofte, selvom pæren var helt ny, og dette har måske afholdt mange fra at bruge lysstofrøret derhjemme. Men med en såkaldt hf-kobling afhjælpes dette problem. Disse koblinger har egentlig været fremme siden 1980’erne, men var i starten ret dyre og ikke af god kvalitet. I dag er de så veludviklede og priserne faldet så meget, at det sagtens kan betale sig at installere lysstofrør med hf-koblinger derhjemme (se mere om hf-koblinger længere nede)

Teknikken er lidt anderledes end i andre pærer. Når lysstofrøret skaber lys, er det vha. kviksølvdampe og ædelgasser lukket inde i et glasrør. Når der sendes elektricitet gennem røret, skaber gasserne ultraviolet lys. Et fluorescerende stof på indersiden af røret omdanner det ultraviolette lys til synligt lys. Dette fluorescerende stof kaldes også lysstof – heraf lysstofrør. NB: Fordi der er kviksølv i røret, skal du selvfølgelig også huske at køre på genbrugspladsen med det, når det skal kasseres.

 

En forkobling er en betegnelse for måden, hvorpå pæren er koblet til strøm, og de såkaldte hf-forkolblinger optimeret med en række tilføjelser i forhold til ældre forkoblinger. Blandt andet omdannes den tilførte strøm til en højere frekvens, hvormed energien udnyttes bedre, der er kontrol på tændingsforløbet og et filter beskytter mod eventuelle forstyrrelser på lyset og forkoblingen, så denne skånes mod unødig belastning. De nye tilføjelser forlænger både lysstofrørets levetid samt mindre energispild. En hf-forkobling kan reducere energiforbruget med helt op til 25%.

Lysstofrøret fås ikke bare som de lange rør, vi nok kender bedst – de fås ligeledes i rundt eller kompakt form. De kompakte lysstofrør er bukkede i forskellige former, så de passer i mindre lamper. Der er altså masser af muligheder for at bruge lysstofrøret på forskellige måder. Pæren har dog én stor ulempe, nemlig at soklen er anderledes fra andre typers pærers. Derfor passer et lysstofrør kun i lamper bestemt dertil. Ligeledes er forkoblingen ikke installeret i soklen ligesom hos  alle andre pærer, men i selve armaturet (den lysende del af pæren).

Men når det endelig ér, er lysstofrør samtidig ret energivenlige. Det er både i energiforbrug, men det har også en god, lang levetid. Det er især med en hf-forkobling, hvor lysstofrøret kan lyse i hele 15.000-20.000 timer.

 

Med hensyn til energieffektiviteten (hvor meget lys du får pr. Watt), skal du være opmærksom på, at det varierer efter lysstofrørets diameter. T5 røret er det tyndeste, med en diameter på omtrent 16 mm, og har en energieffektivitet på 83-114 lm/watt. T8 røret er noget tykkere i diameter, og her er energieffektiviteten lidt lavere 65-94 lm/watt. De kompakte lysstofrør ligger en del lavere med en effektivitet på 58-68 lm/watt. Til sammenligning forbruger en af de mest energieffektive pærer, LED-pæren, mellem 50-100 lumen pr. watt. Vi ser altså, at energieffektiviteten ligger godt i top hos lysstofrør. Det understreger netop, hvad tidligere er nævnt; at du her får meget lys for pengene, så længe du bruger det hensigtmæssigt i store rum med behov for god belysning.

Se mere om energieffektivitet under afsnittet “Guide: Fra watt til lumen og andre begreber”

Ligeledes skal du være opmærksom på, om du bruger et 3-pulverrør eller et 5-pulverrør. 5-pulverrøret har en bedre farvetemperatur end 3-pulverrøret, og er der mest optimalt på steder, hvor farvegengivelsen skal være god, f.eks. i køkkenet. Til gengæld kan du sagtens bruge 3-pulverrøret mindre vigtige steder, f.eks. i garagen.