Hvad koster 1 kWh?

Som tommelfingerregel har man tidligere kunne regne med at betale 2 kr. pr. kWh. Dette er dog en grov tommelfingerregel, da den endelige pris afhænger af mange ting, som f.eks. hvor i landet du bor, samt hvornår du kigger på prisen. Prisen på el ændrer sig konstant på samme måde som du kender det fra benzin priser.

Bemærk dog at der har været kraftige prisstigninger på det seneste. I 2022 skal du som udgangspunkt regne med 3-4 kr. pr. kWh. Det er sandsynligt, at det vil falde en smule igen. Forvent dog på lang sigt at priserne stiger.

Den præcise pris på en kWh

Du kan finde din præcise pris på en kWh på din elregning. Dette er din nuværende pris, men ikke nødvendigvis den billigste pris. Du har frit elvalg, og kan derfor selv vælge din elleverandør. Der kan være store besparelse ved at vælge den billigste leverandør frem for den dyreste.

 

Det er dog kun en lille del af din elregning, hvor du vælger frit. En stor del af din betaling går til netselskabet. Dette er betaling for brug af de kabler og ledninger, som går til dit hus. Dette skal altid betales til det lokale elselskab, da de ejer kablerne. Det er også netselskabet der indkræver alle afgifterne til staten. Samlet går 70-80 procent af din elregning til netselskabet. Priserne for el igennem netselskabet reguleres gennem lovgivningen.

Den sidste del af din elregning kommer fra elleverandøren. Har du ikke lavet et aktivt valg af elleverandør, så er det sandsynligvis samme selskab som dit netselskab. Dette er dog helt frit, og der kan ofte være en del penge at spare ved at vælge den rigtige elleverandør.

Bruger du samme firma som netselskab og elleverandør, så vil du få én samlet regning. Bruger du 2 forskellige selskaber, så vil du som udgangspunkt få 2 regninger. Dvs. en separat regning fra hvert selskab. Det er dog i 2014 blevet muligt for elleverandøren at betale din regning til netselskabet, således at du kun modtager en samlet regning fra elleverandøren. Dette koster ofte et gebyr. Samling af dine regninger sker dog kun, hvis du selv godkender det. Du skal derfor oplyses om gebyrets størrelse inden du tager stilling til om du vil samle regningerne, eller modtage en regning fra hvert selskab.

Et godt sted at undersøge elleverandørenes priser er på elpristavlen. Her skal du angive dit omtrentlige forbrug, og derefter om du ønsker fast pris eller variabel pris. Ved den faste pris er du sikret i mod forhøjelser i prisen, men betaler tilgengæld et mindre gebyr som en slags forsikring. Igennem de sidste mange år har det været billigst at benytte variabel pris.

 

Du angiver desuden dit postnr på elpristavlen, så siden kan fastslå hvilket netselskab du har. Elleverandørenes priser er uafhængige af dit postnr, men ved at fastlægge hvilke netselskab du har, så kan du se din samlede pris pr. kWh, ved valg af forskellige elleverandøre. Der kan være helt op til 50 øre/kWh at spare ved at vælge det rigtige selskab. Men bemærk at dette er øjeblikkelige priser. Du kan derfor risikere at det valgte selskab ikke længere er det billigste selskab om 6 måneder eller om 1 år. Det kan derfor være en god ide at undersøge elpriserne løbende.

Tip: Put en note i din kalender 1 gang om året, der minder dig om at tjekke elpriserne. I noten kan du skrive hvor du finder din nuværende pris, og hvor du finder den bedste aktuelle pris på markedet. Det kan f.eks. være elpristavlen eller en anden tjeneste, som du stoler på. Dermed kan du lynhurtigt undersøge om du bør skifte selskab. Noten i kalenderen overfører du til næste år. Dermed kan du med bare få minutters arbejde pr. år sikre dig at du altid har de bedste priser.

Så meget strøm bruger vi

Ifølge Energi Styrelsen bør du ikke bruge mere end 1.000 kWh om året. Bor du alene, så stiger det dog til 1.500 kWh. Dette skyldes at udgifter til køleskab, fryser og komfur mv. stort set er uændrede uanset om man bor alene eller flere sammen.

Det faktiske forbrug i Danmark er langt større end det anbefalede fra Energi Styrelsen. Bor du alene i en 50 kvm lejlighed, så holder du dig på anbefalingen med 1.500 kWh. Bor du i stedet i en 80 kvm lejlighed, så er tallet i stedet 1.800 kWh. Bor I to i en 80 kvm lejlighed, så stiger tallet til 2.600 kWh. I en 80 kvm lejlighed bruger vi altså ca. 300 kWh om året mere pr person end anbefalingen fra Energi Styrelsen.

Kigger vi i stedet på forbruget i et parcel hus, så er tallene langt højere. Bor du alene i et 140 kvm parcelhus, så er gennemsnitsforbruget på 3.300 kWh. Bor du i et 200 kvm parcelhus, så stiger forbruget til 3.700 kWh. Som single i et parcelhus så er gennemsnitsforbruget henholdsvis 1.800 kWh og 2.200 kWh højere end det anbefalede, hvilket er mere end dobbelt forbrug.

Snakker vi i stedet 2 voksne i henholdsvis et 140 kvm og et 200 kvm parcelhus, så er forbruget på 4.200 kWh og 4.700 kWh. Dette giver henholdsvis 1.100 kWh og 1.350 kWh højere end det anbefalede, hvilket ligeledes er mere end dobbelt forbrug ift. Energi Styrelsens anbefalinger.

Uanset om du betaler den billigste pris på el eller ej, så er det god ide at spare på elforbruget. Dette gavner både miljøet og din tegnebog. En metode til at sænke elforbruget er ved at købe energimærkede produkter, når dine produkter alligevel skal udskiftes. I enkelte tilfælde kan det give mening at udskifte din vaskemaskine eller tørretumbler osv. selvom den gamle ikke er gået i stykker. Dette er dog yderst sjældent, og kun en god ide, hvis din gamle maskine bruger rigtig meget el og evt. vand. Det er dyrt for miljøet at afskaffe de gamle maskiner, samt at producere nye. Så selvom du kan spare en masse el ved at udskifte, så er det ofte bedst at vente til den gamle maskine går i stykker. Når det så sker, så er det vigtigt at kigge på energimærkningen. Her skal du vælge de produkter der har det bedste energimærke og dermed det laveste forbrug. Det kan ofte godt betale sig at betale lidt mere for en maskine med et bedre energimærke, da du over tid sparer penge på forbruget.

Elvarme

Ovenstående tal omkring forbrug tager ikke højde for elvarme. Har man elvarme, så bliver elforbruget naturligvis større. Hvor meget større dit forbrug bliver afhænger af mange ting. For eksempel:

• Hvor start et hus skal opvarmes?
• Hvor godt er huset isoleret?
• Er der brændeovn eller andre supplerende opvarmningsformer?

Har du elvarme, så får du rabat på elprisen, og dermed bliver din pris for 1 kWh mindre. Rabatten gælder når du kommer over 4.000 kWh på et år. Du får ikke rabat for de første 4.000 kWh. For at få rabatten, så skal dit hus være registreret i BBR registret med elvarme som primær opvarmningskilde. Rabatten var i 2012 på bare 14,75 øre/kWh inkl. moms. I 2013 steg rabatten til 51,63 øre/kWh inkl. moms. I 2014 var rabatten på 52,5 øre/kWh inkl. moms. Priserne kommer fra retsinformation hvor priserne er angivet eksl moms.

 

Selv efter at rabatten er trukket fra, så er elvarme en dyr opvarmningsform. Derfor kan det være en god ide at benytte alternative opvarmningsformer som supplement til elvarmen. Dette kunne f.eks. være en brændeovn eller en af de mere moderne biopejse. Derudover kan jordvarme eller solceller på taget være med til at mindske elforbruget.

Desuden er en varmepumpe langt mere effektiv end en elradiator. Som tommelfingerregel så bruger en elradiator 4-5 gange så meget strøm som en varmepumpe. Dette er naturligvis afhængigt af hvilken varmepumpe du vælger. Som indenfor så meget andet, så er der stor forskel på pris og kvalitet af varmepumper. Sørg derfor for at købe en varmepumpe der er testet til at være energieffektiv.

Vær desuden opmærksom på lydniveauet på din varmepumpe. Skal du bruge den i et sommerhus, hvor du ikke færdes så tit, så kan du muligvis leve med en vis mængde støj. Men bruger du varmepumpen i dit helårshus, hvor du tilbringer en stor del af dit liv, så kan selv et mildt støjniveau være generende. Producenterne skal angive støjniveauet for varmepumperne, så du kan fint tjekke dette inden køb.