Hvad er en A-pære?

A-pæren er også tidligere blevet kaldt sparepæren, netop fordi man kan spare en hel masse ved at udskifte de gamle glødepærer med sådan en pære. I dag kalder man dem for det mest A-pærer, fordi de næsten altid er i energiklasse A, hvorimod glødepærer ligger mellem energiklasse E og G.

A-pæren består af et bukket lysstofrør, og er på mange måder opbygget som et kompakt lysrør. Forskellen er, at hos kompakte lysrør er forkoblingen (strømforbindelsen) indsat i selve armaturet, mens den hos A-pærer (og alle andre pærer) findes i selve pærens bund, soklen. En anden forskel på de to ses ved typen af soklen. Hvor alle lysrør har en speciel sokkel, der kun passer i bestemte lamper, fås A-pærens med samme sokler som glødepærer og LED-pærer. Det er altså noget lettere at udskifte sine pærer med A-pærer end med de kompakte lysstofrør.

 

A-pæren har også andre fordele, der gør det fordelagtigt for dig at udskifte de gamle glødepærer.

Hvad er en A-pære?

Hvad er en A-pære?

Først og fremmest har A-pæren et meget lavere energiforbrug end almindelige glødepærer. Energieffektiviteten for en A-pære er 50-60 lm/watt, mens den hos en almindelig glødepære kun er omkring 10-12 lm/watt. Hvis man regner lidt på det, er A-pæren altså cirka 5 gange så energieffektiv som en almindelig glødepære. Således vil en 100-watt pære kunne erstattes med en A-pære med omkring 20 Watt, og man vil i princippet få samme lys.

Der er dog den lille hage ved regnestykket, at en A-pære mister noget af sin lysstyrke med tiden. Dette sker ved alle typer pærer, men fordi A-pærer, og det samme med LED-pærer, har en længere levetid end eksempelvis glødepærer, lægger man mærke til det. Efter 2.000 timer kan A-pæren have mistet op til 15% af sin lysstyrke, så det er en god idé at vælge en lidt højere lumenværdi til at starte med. Se hvordan du med sikkerhed opnår den ønskede lumen-værdi her.

Som sagt ovenfor har A-pæren en noget længere levetid end de ældre typer elpærer. Hvor en gennemsnitlig glødepærer lyser cirka 1.000 timer, kan en A-pære lyse mellem 6.000 til 15.000 timer før den går ud for sidste gang. Udover at den lange levetid går lidt ud over lysstyrken, har det den fordel at du slipper for hele tiden at skifte din pære – og du kan altså spare penge på indkøb. A-pæren er nemlig, modsat LED-pæren, billig i indkøb.

De to foregående sammenlagt; du kan faktisk spare en hel del vel at skifte til a-pærer. Hvis du udskifter 7 almindelige pærer i din husholdning ud med A-pærer, kan du spare hele 500 kr. om året i hele A-pærens levetid (cirka 6-15 år). (Eksemplet er taget herfra)

 

Lyset og farvegengivelsen fra en A-pære er også forholdsvist god, og den er god som grundbelysning af rum. Farvetemperaturen på de fleste A-pærer ligger mellem 2.500° og 3.000° Kelvin. Den bedste farvetemperatur regnes for at være 2700°, så her dækkes du fint ind med en A-pære. Farvetemperaturen er til gengæld knapt så god i forhold til mange af alternativerne. Den bedste farvetemperatur finder vi hos det almindelige dagslys, som har en Ra-værdi på 100. Næstbedst er glødepæren eller halogenpæren, som begge ligger omkring 99 Ra. For at have en god farvegengivelse i detaljer, skal vi helst op over 90 Ra, og A-pærer ligger kun mellem 80-85 Ra. Dette gør ikke A-pæren til en dårlig farvegengiver, da denne Ra-værdi sagtens kan bruges i det daglige. Steder, hvor detaljer er vigtige, er det dog bedre at anvende en anden pære. LED-pæren er her, med en Ra-værdi på op til 95, et godt, energivenligt alternativ.

A-pærer fåes både med og uden glaskolbe omkring. Med glaskolbe ligner pæren en helt almindelig glødepære, mens der uden glaskolbe kun ses det bøjede lysrør synligt oven på soklen. Mange synes, at formen uden glaskolbe er mindre køn end den tilsvarende med. Dog skal det også medregnes, at pæren med en glaskolbe giver mindre lys, da lyset så skal igennem to lag glas frem for kun ét. Begge typer fås med de mest almindelige sokler, E14 og E27 (se sokler).

A-pæren har også nogle ulemper, som du bør overveje, før du vælger din pære.

Som den eneste af de anviste typer pærer, har A-pæren en opvarmningstid før den opnår fuld lysstyrke. Når du trykker på kontakten, vil pæren først lyse svagt for lidt efter lidt at opnå fuld styrke. Derfor vil pæren ikke fungere godt på steder, hvor lyset kun skal være tændt i kortere tid, da du i starten ikke får den fulde lysstyrke, som pæren skal give. Nogle A-pærer har længere opvarmningstid end andre, så tjek altid pærens opvarmningstid, som er angivet på indpakningen, før du køber.

Ligeledes er der noget med temperaturer. For kold eller for varm temperatur vil nedsætte pærens levetid. Det skal dog være mere end en svingning på et par enkelte grader. Når du bruger A-pære udendørs skal du være opmærksom på, at temperaturer under -20°C kan skade både lysstyrke og levetid. Her kan det være en fordel at vælge en pære med glaskolbe udenom, da denne vil hjælpe til at holde på varmen, ligesom det er bedre at skrue pæren i med soklen nedad, da varmen så vil stige opad og hjælpe pæren til at opnå fuld lysstyrke. For varme temperaturer er heller ikke godt for pærens levetid, og derfor skal du altid sørge for at pæren kan komme af med varmen. En A-pære kan ikke blive lige så varm som halogenpæren, men alle pærer producerer varme så for at optimere levetiden bedst muligt, er det altid en god idé at sørge for at varmen ikke lukkes inde af en stor lampeskærm eller lignende.

 

Du skal også være opmærksom på, hvor pæren kan anvendes. I overgangen fra den gamle type pærer (gløde- og halogenpærer) vil der altid være nogle forhindringer. Dem ser vi blandt andet i forbindelse med lamper med lysdæmpere. Her er A-pæren ikke kompatibel med alle slags, selvom pærens sokkel måske passer i lampens fatning. Du skal derfor være opmærksom på, om din lysdæmper passer med A-pærer, og samtidigt om den A-pære, som du køber, overhovedet kan bruges til dette. Det er nemlig heller ikke alle A-pærer, der overhovedet er beregnet til at kunne dæmpes op og ned, men dette vil altid fremgå af emballagen.

En anden forhindring er A-pærer i PH-lamper. De ældre PH-lamper passer ikke alle med en A-pære. Her er der dog god hjælp at hente, hvis du er lidt snild på fingrene. Forskellige guides på nettet, kan vise dig, hvordan du kan gøre din lampe egnet til den mere energivenlige pære. Det kræver, at du skiller den ad – men det er heldigvis ikke svært. Du kan prøve dig frem med Politiken’s guide her.

NB! Når du bruger både A-pærer, lysstofrør og LED-pærer, skal du altid huske at tage dem til genbrugspladsen efter brug. Alle af disse pærer indeholder kviksølv eller andre miljøfarlige stoffer, som adskiller dem fra almindeligt husholdningsaffald. Ligesom du skåner miljøet, når du vælger de mest energivenlige pærer, er det også vigtigt at være opmærksom, når du er færdig med pæren.