Guide: Hvordan kan jeg spare på energien?

Her på hjemmesiden kan du få en masse gode råd til, hvordan du vælger og vrager i det store udvalg af belysningsmuligheder. Her bliver du guidet til, hvilke pærer der er de billigste og mest energivenlige, og hvornår du gør bedst i at bruge de forskellige typer pærer. Men du kan gøre andet og mere for at spare på lysregningen. Her kommer et par simple tricks til, hvad du kan gøre.

 

  • Minimer dit behov. Selvfølgelig skal du ikke leve i mørke, og tit kan mange små lamper frem for én stor give en hyggelig stemning. Men du kan alligevel spare en del ved at vælge omvendt, hvor du har mulighed for det. I stedet for at have en lille lampe over hvert bord i køkkenet, kan du i stedet lyse hele køkkenet op med lysstofrørslamper. Dette giver et godt og klart lys til både fællesspisningen og arbejdsprocessen.
  • Brug dagslys frem for elektrisk lys. Med mindre du har brug for at oplyse noget ekstra kraftigt, kan du sagtens slukke for lamperne i dagtimerne. De fleste huse har i dag så gode vinduespartier, at det indkommende sollys sagtens kan gøre det for belysning. Desuden er dagslys noget af det bedste og klareste lys, du får.
  • Brug selvfølgelig den mindst energiforbrugende pære til dit behov. Lav et hurtigt gennemtjek af dit hjem med denne liste ved hånden.