Den gamle glødepære tages af markedet

Skrevet 12. december 2014

I 2008 blev det besluttet i EU, at glødepæren og andre ikke-energivenlige pærer ikke længere skulle sælges på det europæiske marked. D. 1. september 2009 trådte de nye regler om udfasning i kraft, og herfra blev produktionen af pærer indenfor de laveste energiklasser i etaper forbudt indenfor EU’s område.

 

EU’s nye regler skal være med til at nedbringe EU’s samlede elforbrug, og på den måde også nedbringe det samlede CO2-udslip. Det beregnes, at man med denne udfasning af lavenergipærer vil have mindsket hele EU’s årlige CO2-udslip med 15 mio. ton i 2020 i forhold til 2009; året, hvor restriktionerne indtraf.

Den gamle glødepære er ikke længere på markedet

Den gamle glødepære er ikke længere på markedet

Samtidig regner man med at kunne nedsætte elforbruget med 40 mia. kWh om året for det samlede EU, hvilket giver en økonomisk besparelse mellem 40 og 80 mia. kroner årligt.

I det lille hjem vil der efter udfasningerne være en besparelse på 10-15% af det oprindelige elforbrug. Det giver en årlig besparelse på 370 dkr.

Alle disse tal kommer fra EU-kommisionens egen hjemmeside.

 

Oversigt: Udfasningen år for år

Fra september 2009: Forbud mod videre produktion af klare glødepærer på 100W og klare halogenpærer med en lumen højere end 950 lm.

Ingen videre produktion af matte glødepærer og halogenpærer.

Fra september 2010: Forbud mod videre produktion af klare glødepærer over 75W og klare halogenpærer med højere lumen end 725 lm. 

Fra september 2011: Forbud mod videre produktion af klare glødepærer over 60W og klare halogenpærer med mere end 450 lumen.

Fra september 2012: Forbud mod videre produktion af klare glødepærer (alle wattværdier) og klare halogenpærer med en lumen højere end 60 lm.

Fra september 2013: Forbud mod videre produktion af klare halogenpærer i energiklasse D og E. 

Fra september 2016: Forbud mod videre produktion er klare halogenpærer i energiklasse C eller derunder. 

Forbuddet mod hver enkelt af pærerne betyder, at disse pærer ikke længere må produceres og importeres til EU-markedet. Det allerede eksisterende varelager må altså fortsat gerne sælges i butikkerne og bruges i overensstemmelse med de nye bestemmelser om udfasning af lavenergipærer. Undtaget af reglerne er specialpærer såsom de glødepærer, der bruges i ovne, symaskiner mm..

 

Tallene er taget fra denne hjemmeside.

Se her hvordan du regner fra watt til lumen, når du skal købe nye pærer.


7 Svar til "Den gamle glødepære tages af markedet"

  • TOMMY
    19. september 2014 (18:35)
    Svar

    Hvor finder jeg en oversigt over hvad en gammel pære f.eks. 15W, 20W o.s.v.
    kaldes i det nye system, hvor det jo hedder 3W, 5W o.s.v.

    MVH / TOMMY

  • admin
    22. september 2014 (07:50)
    Svar

    Hej Tommy. Det kan ikke sammenlignes på den måde, da der er stor forskel på hvor effektive de nye pærer er. Du skal derfor kun bruge den nye Watt angivelse til at vide hvor meget pæren koster i brug. Dvs. hvor mange Watt den forbruger.

    I stedet skal du kigge på lumen. Vi har lavet en artikel der hedder Fra watt til lumen.
    I denne artikel kan du se hvor mange lumen den gamle Watt angivelse svarer til. Skal du erstatte en gammel 60W pære, så skal du finde en sparepære med 800 lumen.

  • Mille Olsen
    2. februar 2015 (13:13)
    Svar

    Jeg er snart desperat, og overvejer virkelig at købe mit eget lager af gode gamle glødepærer, så jeg har nok til resten af min levetid. Jeg bliver simpelthen så deprimeret af af at leve i halvmørke med en farvegengivelse der svare til den der er på DSBs toiletter. Alle råber halleluja for sparepærer og især led, men jeg kan simpelthen ikke finde et eneste produkt der kan matche en gammeldags 60 watt glødepære. Og det er ikke fordi jeg ikke prøver. Jeg sætter mig grundigt ind i lumen og kelvin, og jeg er bare så træt af varmt hvidt lys der viser sig at være frysende koldt og hårdt, og de eneste pære med en lumen på min 800 har en eller anden tåbelig form der gær den aldeles uanvendelig. Det eneste produkt der fungerer nogenlunde er krystalpæren, men her er sgu stadig lidt dunkelt. Og vores lyddæmper ( installeret i 2008, det er trods alt ikke så længe siden), skal vi snakke lidt om vores lyddæmper? Fint nok, så lever jeg med at jeg ikke kan skrue ned for lyset, og installerer en led- nej nej, det kan man heller ikke, for nu kan man så slet ikke slukke for lyset længere, næ, du kan vælge mellem tændt og tændt. Og så piver i over at vi ikke tager de nye pærer til os! Lav noget der fungerer, eller giv os glødepæren igen, før jeg får en vinterdepression.

    • Morten Madsen
      9. november 2015 (22:21)
      Svar

      Mille, nu er det godt nok noget tid siden du har lavet dit indlæg, men for dig og andre som føler sig efterladt blandt watt og Lumen.

      1. Kig efter halogenpærer. De bruger 30% mindre strøm og har præcis samme farvegengivelse (Ra-tal) og dæmpbarhed som glødepærer.

      2. Der sker en del indenfor LED, så der findes i dag LED-pærer som er næsten ligeså gode som halogen- og glødepærer. De fås desværre kun sjældent, hvis overhovedet i supermarkederne. Søg fx efter “retro LED”. De fleste gammeldags udseende LED-pærer har en god farvegengivelse med Ra 90 og som samtidig er dæmpbare og passer i en normal stor fatning uden der skal en transformer til.

      Så frygt ej, det kommer løsninger efterhånden som de bliver efterspurgt =)

      Forvirret over “gammeldags” watt, lumen, LED og sparepærer? Her er nogle cirka-tal
      25W-pære = 250 Lumen = 4W LED = 20W Halogen
      40W-pære = 470 Lumen = 6W LED = 30W Halogen

  • admin
    10. november 2015 (08:18)
    Svar

    Tak for kommentaren Morten. Det er værdsat med den gode information.

  • Sonja
    11. januar 2016 (15:09)
    Svar

    Hej! Jeg leder desperat efter en Apære på højst 25W . Det er til en globus med lys i og jeg synes det er umådeligt svært. Der står på globussen at det skal være en A pære på allerhøjst 25W og efter hvad jeg kan se, er det ikke lige til at finde. Hjælp. Mvh.

  • admin
    12. januar 2016 (09:50)
    Svar

    Hej Sonja. En apære er et andet ord for sparepære. Det kan fint være eksempelvis en LED pære. LED pærer er sjældent over 25W til almindeligt brug.

    Det springende punkt med din globus er hvilken fatning pæren har? Det må du kunne se på både globussen, samt den gamle pære, der ikke længere virker.

    Tag derefter et kig på vores forside https://www.apaere.dk/ og find den type pære der passer. Vi har her beskrevet fatningen samt dens navn. F.eks. “stor sokkel – E27”. I gamle dage var stort set alle pærer enten “stor sokkel – E27” eller “lille sokkel – E14”. I dag er det meget mere blandet, hvilke pærer der benyttes.


Har du noget at sige?

Nogen html er OK

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.